Det siger naboerne til en uafhængig avis

Som et indspark i debatten faldt jeg over denne artikel fra Jyllandsposten om vindmølleflygtninge, der ikke kan sove og flytter eller køber sommerhus for at komme væk fra den lavfrekvente støj fra store vindmøller:

http://jyllands-posten.dk/indland/ECE7339237/

Men måske skulle vi, der deltager i debatten her på høringsplatformen, hellere bidrage med vores personlige betragtninger i tillid til, at borgere og beslutningstagere, der læser med her, selv kan finde frem til diverse links og hjemmesider, fx om konsekvenser af at stille store møller op på land efter de gældende afstands- og støjregler ?
 
INDLÆG AF
KÆMPEMØLLER HØRER TIL PÅ HAVET
Kommune: Aarhus
Dato: 05.06.2016
Tema:
Lokal forankring
Placeringshensyn
Vindkraft
Område:
Aarhus Midtby
Aarhus Syd
Aarhus Nord
Aarhus Vest
Nabokommuner

Kommentar på indlæg

MORTEN
06.06.2016, kl. 12:57
Hej,

Tak for linket til Jyllandsposten. Lige som du selv andet steds her på debatsiden har husket på at være kritisk når man læser om emner, vil jeg minde om det samme i dette tilfælde.

Faktisk tænker jeg at det aller bedste ville være at opleve vindmøllerne i de situationer som naboerne klager over og så herigennem høre og mærke om det er noget man selv vil opleve som en gene.

Som det er skrevet flere gange i andre indlæg, har det stadig ikke været mulige for forskningsverdenen at påvise sammenhæng mellem vindmøllestøj og sundhedstilstanden for møllernes naboer.

Jeg afviser selvfølgelig ikke at man kan høre en vindmølle. Men jeg tror at man i mange tilfælde vil kunne finde mange andre årsager til de klager man hører fra naboerne. For det første er der nok mange der er flyttet på landet for at få fred og ro og som føler sig generet, når der kommer vindmøller tæt på. Måske er det del af samme problematik, som når vi byboer flytter på landet, for derefter at klage over lugten af gylle om foråret? Så måske handler denne modstand om andet end selve støjen. Måske er det mere noget med at dette ikke var planen. Det var ikke det man ville bo på landet for.
Jeg forstår langt hen ad vejen godt den reaktion, men jeg må alligevel kommentere den. Som enkelte har skrevet herinde, så var det planen at flytte fra byen for at få ro. Helt ro. Men man kan altså ikke melde sig ud af samfundet ved at flytte på landet. Tænk hvad vi byboer må tåle i forhold til alle de der pendler fra landområderne ind til byen for at arbejde, handle eller nyde kulturlivet. Her er masser af trafikstøj (også lavfrekvent fra bussernes dæk osv), her er ufremkommeligt i perioder i spidsbelastningerne, her er forurening, manglende parkeringsmuligheder osv osv. Den tager vi på os. Og i det lys virker en vindmølle altså som et mindre problem.

En anden mulighed kan være at "vindmøllesagen" kommer som "fjenden udefra" som et lokalsamfund kan stå sammen om at kæmpe imod. Det kan nogen gange opleves som om der opstår et tæt og frodigt samarbejde i lokalsamfundene i forbindelse med vindmøllesagerne.


Igen: Jeg forstår bekymringerne og man skal absolut blande sig og forsøge at påvirke en sag. Men man skal altså også være parat til at blive klogere og parat til at tilpasse ens standpunkt hvis det ikke holder vand.