Vi ønsker ikke vindmøller der skal stå tæt på vores bolig.

Hvorfor laver vi ikke solenergi parker som de gør i Tyskland, det larmer og generer ikke borgerne omkring sig.
Vi har masser af plads til det. Se blot på Nordjylland hvor de laver Danmarks største solenergi park.

Stop nu al snak om Vindmøller på 150 meter og som larmer så beboerne i miles omkreds må flytte. Sæt de vindmøller op ude på havet, der hører de hjemme.
 
INDLÆG AF
SYDFORAARHUS
Kommune: Aarhus
Dato: 19.03.2016
Tema: Placeringshensyn

Kommentar på indlæg

PROJEKTLEDER VE-ANLÆG, AARHUS KOMMUNE
19.03.2016, kl. 22:20
Hej og tak for dit indlæg.
Jeg kan forstå du gerne vil have vindmøllerne et andet sted end hvor du bor. Er det fordi du ikke vil have vindmøller eller er det fordi at du frygter støjen? Hvad nu hvis man kunne sikre sig at møllerne ikke støjer - blot et tankeeksperiment - da der hele tiden sker udvikling på teknikken i forhold til at reducere støj fra vindmøller.

Du spørger: "Hvorfor ikke stille vindmøllerne ud på havet?" Det gør vi skam også i Danmark. Ulempen ved det er at el-priserne bliver væsentlig højere, pga større anlægsudgifter og på grund af at der er større slitage på havvindmøller og de kabler som løber fra havvindmølleparker og ind til land. Hertil kommer at reparation og vedligehold på havet bliver dyrere.
DTU undersøger i forskningsprojektet 'Wind2050' hvorvidt og hvor meget folk er villige til at betale mere for strømmen, for at få vindmøllerne ud på havet. Så snart der er færdige resultater på forskningen formidler jeg det gerne videre.
Mvh Christina (projektleder)
SYDFORAARHUS
20.03.2016, kl. 15:37
Tanken er da dejlig med lydløse kæmpe vindmøller, men desværre ikke realistisk. Jeg går ud fra du bor trykt inde i byen for din kommentar er typisk byboere!
Kom ud i den virkelige natur og forestil dig så en kæmpe mølle tæt på dit hus!
Både lyd og lys - skygge fra vingerne er meget generende.
Så sæt vindmøllerne op i Norge på bjerg siderne hvis du ikke vil have dem på havet, bare ikke hvor mennesker bord.
Solceller er meget mere beboer venlig så sats på det hvor vi bor og vind hvor ingen bor.